Sider:

Book en tid

Prøv selv hvad en gratis snak kan gøre for dig.

Se bookingkalenderen her

Tilbud til virksomheder

Læs meget mere her

Månedlige tips til arbejdslivet - tilmeld dig her:
.
.

Nyhedsbrev på arbejde

Julefred?

Undgå mikroaggressioner

Julesangene bølger igen ud af radio og playlister, og her 1. søndag i advent bemærkede jeg hvordan en simpel julesang gjorde mit hjerte tungt, da jeg hørte en af sidste års julekalendersange ‘Jul I Vang Og Vænge’
Her synges bl.a.: “De voksne er glade og børnene er spændt”, “…og ligeså længe den (jul, red) den varer ved, har vi det godt” og “…at finde den hygge og finde det smil er det som juleaften kan”.

Dejligt julebillede, som mange bærer med sig og tager for givet. Helt sikkert den jul, vi ønsker for alle børn. Men der er mange, der holder jul mellem skilte forældre, med en psykisk sårbar mor eller far, med misbrug eller med en søster, bror eller forælder, som man ikke kan eller får lov at se. For hvem julen er rig på anspændthed eller sorg.

For mennesker i disse situationer kan det medvirke det til ensomhedsfølelsen at blive mødt med billederne af den lykkelige familie. Jeg ved det af egen erfaring. For mig har julen ikke altid været glædelig, og når andre har talt om julens familiehygge som en selvfølgelighed, har det bidraget til mørket indeni.

Den tavse kollega

På mange arbejdspladser kender kollegerne hinanden godt, og man følger med i hinandens liv. Tit er der alligevel nogle stykker, som ikke deler så meget som andre. Det kan være skamfuldt ikke at kunne referere til sin lykkelige familie. Nogle af de stille har valgt at holde lav profil, fordi de skammer sig eller bare ikke har noget at fortælle om.

For den, der er optaget af at få pengene til at strække, af ægtefællens misbrug, af teenagerens kriminalitet eller af andre svære vilkår kan det gøre ondt, når andre tager normalitet som f.eks. en traditionel jul som en selvfølge. Det er det, man kalder mikroagression – agression, der ikke er tilsigtet, men resultat af uopmærksomhed, og som virker ekskluderende. Det gør ondt, og det gør ikke livet lettere.

Men hvordan kan vi, der har overskud, nå dem, der ikke har det, hvis vi ikke ved det?

Jul er noget vi giver

Hvis jeg kunne svinge tryllestaven over december måneds arbejdspladser, så ville alle, der ikke allerede fortæller hvordan de holder deres jul, blive mødt med venlige spørgsmål i kategorien:

  • Hvordan har du det?
  • Holder du jul?
  • Hvad synes du om juletiden?

Og det svar, de ville få, ville være medfølende, ikke problemløsende. For det kan være ganske ubehageligt at blive mødt med: “Jamen kunne du ikke bare…” når man allerede har tænkt alle muligheder igennem. Hvorimod et forstående blik kan gøre en kæmpe forskel, en følelse af ikke at være isoleret.

Uanset at vi ligger som vi har redt, så har mange af os brug for venlighed, forståelse og omsorg nu og da. Denne måneds udfordring til jer, der læser dette nyhedsbrev, er derfor: Vis interesse over for en kollega, som du ikke kender så godt. Uanset hvad du har hørt om vedkommende.

Share on Facebook

Comments are closed.